Støtte og plakatkunst:

Køb en folkeaktie i Kammerateriet

På opfordring sætter vi nu folkeaktier i Kammerateriet. Tanken er at udstede støttebeviser til de af jer, der har lyst til at give os en en hånd med at komme sikkert igennem en pokkers tid.

Vi udformer folkeaktierne som skøn plakatkunst begået af vores lokale kunstner Nadia Staldgaard. Hver eneste folkeaktie bliver trykt i hånden hos Trykværkstedet i Svendborg, nummereret og udstyret med dit navn. Lige til at hænge op på væggen.

En udløber af det hele skulle i lige så høj grad gerne blive, at vi ude på den anden side er en skøn, glad forsamling af gode mennesker omkring Kammerateriet, som vi kan invitere til særlige sager og give igen for jeres opbakning.

Vi udgiver folkeaktierne i tre klasser; A, B og C, og udstyrer dem med forskellige takkepakker. Vi sender dem til jer, når de er ude af trykkepressen – og spørger forinden, om vi må vise din støtte frem på vores facebookside. Vi vil meget gerne ære støtterne.Og husk nu, at dit besøg på havnen – når vi må åbne igen – er en stor hjælp. Aktie eller ej. 🙂

Med de bedste hilsner

Rune og Lasse
Kammerateriet

Folkeaktie C
500 kr

• Nummereret, håndtrykt personlig folkeaktie 30×40 cm, plakatkunst af Nadia Staldgaard.
• 20% barrabat på Kammerateriet samt 10% rabat på Knæwr og i baren ved vores events i 2020 og 2021.
• Invitation til folkeaktionær-koncert – når vi må. Forkøbsret på billetter til alle arrangementer i 2020 og 2021. 


Folkeaktie B
1000 kr

– Som Folkeaktie C, samt følgende ekstra:

• Mindst 20% rabat på billetter til arrangement i 2020 og 2021.
• Fribilletter til udvalgte arrangementer.
• Ekstra plakattryk af folkeaktie-motivet i 50 x 70 cm. håndtrykt og nummereret.

  

Folkeaktie A
2500 kr

– Som Folkeaktie C, samt følgende ekstra:

• En flaske Jeeper Champagne første gang vi ser dig på Kammerateriet
• Gavekort 500 kr til Kammerateriet
• Håndtrykt øko-mulepose fra Svendborg Værft
• Mindst 20% rabat på billetter til arrangement i 2020 og 2021.
• Fribilletter til udvalgte arrangementer.
• Ekstra plakattryk af folkeaktie-motivet i 50 x 70 cm. håndtrykt og nummereret.